Søger...
Vent venligst...
dude_texting

SMS.is.King

En netop offentliggjort undersøgelse viser, at europæerne i løbet af det sidste års tid i høj grad har taget mobil marketing til sig, så næsten halvdelen af forbrugerne i dag er bevidste om markedsføring via mobiltelefonen. Undersøgelsen viser samtidig, at en SMS, der modtages med modtagerens forudgående accept (opt-in) er mest tilbøjelig til at motivere forbrugeren til at gennemføre et køb. I en tid, hvor mediebilledet domineres af smartphones og app stores, er det måske lidt overraskende, at den under-hypede SMS-teknologi faktisk er den mest effektive vej til forbrugerens pengepung. » Læs resten af dette indlæg

Her kan Jan Glæsel vist godt pakke sin Weber sammen

Her kan Jan Glæsel vist godt pakke sin Weber sammen

Efter et mildt sagt køligt forår har de fleste danskere sikkert nydt det fine vejr i sidste weekend. Det har vi i hvert fald hos OnlineCity, og varmegraderne har samtidig været startskuddet for en SMS-baseret grilltjeneste, vi har lavet for Tulip spareribs og Gøl pølser.

Tjenesten er baseret på vejrprognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut – DMI og henvender sig til to målgrupper: den almindelige forbruger samt ansvarlige for varebestilling hos dagligvarekæderne. » Læs resten af dette indlæg

Det er ikke nemt at lave en email!

“… øh, hvad? Jo det er da! Jeg sender da dagligt op til flere mails og det er der da ingen ben i!”

Men jo, lad mig gentage: Det er ikke nemt at lave en email! Det er faktisk teknisk nemmere at lave en komplekst designet hjemmeside med flot, moderne web 2.0 design og som virker ens på alle computere, end det er at lave en simpel og pænt grafisk designet e-mail.

Dette måtte jeg erkende for nyligt, da jeg for første gang nogensinde har skulle realisere et avanceret grafisk design af en emailskabelon for en af vores kunder, Jensen’s Bøfhus.

» Læs resten af dette indlæg

Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor man skal overveje Mobilen som et element i sin markedsføring, og hvad man egentlig får ud af det.

Svaret er ret simpelt.

- Ift. hvad?

Ift. de sædvanlige annoncer i de sædvanlige fagblade? Ift. de sædvanlige print kataloger? Ift. at deltage på de sædvanlige messer? Ift. sponsorering af den lokale håndboldklub? Ift. de nuværende nyhedsbreve? Ift. udarbejdelsen af et kampagnesite? Ift. PR? Ift. udarbejdelsen af en marketingplan, der aldrig bliver eksekveret?

- Hvad får du lige ud af det?

» Læs resten af dette indlæg

steff-houlberg_fakta

Steff Houlberg annoncen i Faktas tilbudsavis.

Det kunne lyde som SMS-afstemningen i DRs X-faktor på en fredag aften*, men faktisk handler det om pølser fra Steff-Houlberg ;-)

For knap en uge siden lancerede OnlineCity en relativ simpel konkurrence for Steff-Houlberg pølser. For at deltage skal man besvare et enkelt spørgsmål ved at sende en SMS til 1204 med teksten STEFF (mediekoden i fagsprog), efterfulgt af et mellemrum og enten bogstavet A, B eller C. Konkurrencen er eksponeret i ugens tilbudskatalog fra Fakta og deltagelse koster kun det, det koster at sende en SMS at deltage – præmien er en Steff-Houlberg pølsevogn for op til 50 personer.

Ret simpelt.

Men effektivt – i tidsrummet fra den første person deltog i konkurrencen og så ca. 4 timer frem deltog i alt over 5400 personer. Det er et pænt tal. Faktisk har mere end 15.000 personer deltaget i konkurrencen i løbet af den lille uge, den har kørt. » Læs resten af dette indlæg

Her i starten af 2010 kradser krisen stadig, og der er mange gode råd, om hvordan man kommer helskindet igennem. Internt vil Produktchefen argumentere at der skal investeres i produktudvikling da det i den sidste ende er produkterne, som kunderne køber, CRM specialisten vil argumentere at man skal skabe endnu tættere relationer til kunderne da det er relationer, der driver salget og ikke produkterne, salgschefen vil ansætte flere sælgere og marketingchefen vil lave flere kampagner. Med andre ord – hvis man har en hammer ser man søm alle vegne!

Fokuserer man for meget på hammeren risikerer man dog at gribe muligheder og trusler an på den forkerte måde. Hvilken approach man skal tage afhænger således først og fremmest af virksomhedens aktuelle situation og omverden, end hvilken hammer man nu engang har ved hånden. » Læs resten af dette indlæg

Det er et faktum at markedsføring i dag er under et stigende pres og i større udstrækning end tidligere skal kunne bevise sit værd. Finanskrisen har sat skub på denne (i øvrigt fornuftige) proces, og mange virksomheders markedsføring er nu sat yderligere under lup. Fokus er flyttet fra omsætning til omkostninger, og effektiviseringsgevinster og markedsføring ROI skal derfor tydeliggøres med analyser, facts og kvantitative beregninger – Kreativitet, kendskabsgrad og kvalitative målinger er, med andre ord, ikke længere nok.

Kreativitet skal ikke ofres

Dette betyder dog ikke at kreativitet skal ofres for kvantitative beregninger og tung talanalyse – tværtimod. En mere analytisk tilgang til markedsføring skal blot være med til at styre de kreative kræfter ind på de områder og aktiviteter, der skaber mest værdi for virksomheden – ikke reducere dem. Den rette kombination mellem analyse og kreativitet vil således forbedre markedsføring ROI og i sig selv skabe en selvforstærkende markedsføring, som vil give plads til endnu større kreativitet. » Læs resten af dette indlæg