I samarbejde med Open Experience og Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi ved Aalborg Universitet har OnlineCity udviklet et system til mobil læring (m-læring eller mLearning – kært barn har mange navne) til skoletjenesten ved Aalborg Zoo.
M-læringsystemet gør det muligt for en skolelærer at sammensætte undervisnings- samt opgaveforløb som elever efterfølgende gennemfører via deres mobiltelefon. Opgaverne tager dels udgangspunkt i, at eleverne skal finde og fotografere bestemte dyr, dels at eleverne skal besvare spørgsmål om dyrerne. Rent teknisk er m-læringsystemet baseret på, at eleverne indsender og modtager SMS samt MMS. Ved at basere m-læringsystemet på standard beskedstjenester kan enhver mobiltelefon anvendes – deltagelse kræver ikke en mobiltelefon af et bestemt mærke eller model, og der skal ikke installeres noget på mobiltelefonen for at den kan anvendes. Desuden holdes omkostningerne ved at deltage herved på et minimum, da de fleste mobilabonnementer i dag enten indeholder SMS/MMS flat rate eller forudbetaling af et fastsat antal beskeder.
Læs videre og find ud af, hvordan m-læringsystemet fungerer: » Læs resten af dette indlæg