I en tid, hvor næsten alle brancher er pressede af finanskrisen og det deraf følgende lavere forbrug, er det vigtigt at både øge omsætningen og nedbringe omkostningerne. En af de metoder en virksomhed kan gøre dette på, er gennem loyalitetsprogrammer for kunderne.
Særligt i tider med lavere forbrug har de fleste en tendens til at konkurrere på prisen alene, men netop dette gør det svært at adskille sig fra konkurrenterne, og fra forbrugerens synsvinkel bliver det dermed ligegyldigt, hvem man vælger at handle hos.
Selvom vi lever i tider med finanskrise og lavere forbrug må vi alligevel ikke glemme, hvilke sociale tendenser det er der bevæger sig i samfundet, og at vi lever i en tid, hvor den kreative klasse (som Richard Florida benævner den) kun vokser.
Vi ser altså en tendens, hvor det ikke er pris og økonomi der er den primære motivation, men derimod frihed, service og kreativitet.
Det er klart, at i hårde tider, vil prisen blive en faktor, men der hvor man som virksomhed virkelig kan skille sig ud fra mængden, er på de ”bløde værdier”. » Læs resten af dette indlæg